Jeg har en storesøster. Du får hende ikke til at sige, at hun er bedrevidende, men hun tager sin rolle som storesøster alvorligt. Derfor brugte hun sin sommerferie på at lære mig engelsk inden min første undervisningstime, og derfor giver hun mig hvert år bøger i fødselsdagsgave. Og julegave.
De ord, der har gjort størst indtryk på mig, var nogle, jeg som 13-årig fandt på hendes Artoprofil under yndlingscitater. Ja, vi er fra generation Arto.dk. Linjen lød.
”Between black and white is a thousands shades of grey.”
Som journalist vil jeg gerne give mine læsere viden, der kan nuancere deres syn på verden og menneskene omkring dem. Og som kan kvalificere deres stemme i debatten. Det kan være i form af en nyhedshistorie, der fortæller, at trivslen er størst i de klasser, hvor 25% af eleverne har anden etnisk herkomst end dansk. Eller det kan være en udredende artikel, der sætter fokus på, at mange unge spilder tiden på en gymnasiel uddannelse, som de i sidste ende ikke får brugt.
Jeg vil arbejde et sted, hvor kommentarfelterne bærer præg af, at journalistikken lægger op til debat og ikke mudderkastning. Jeg vil arbejde et sted, hvor dokumentation og nytænkning er vigtigere end klik-venlige rubrikker. Og jeg vil arbejde et sted, der hellere vil male med den grå pensel end fodre folks fordomme.
Jeg vil gøre verden lidt mere grå
Julie havde en særlig evne til at modtage og bruge den feedback hun fik, eksempelvis i stile, hvor hun allerede i den næste stil havde forbedret de smårettelser der var til indhold, grammatik og layout. En af de ting der kendetegnede Julie var hendes evne til at sætte sig i andres sted og hendes mod til at turde at udtrykke det, de nogle gange selv havde svært ved at få sagt.
Christina Busk, dansklærer fra 6.-9. klasse
"
Jeg er 27 år og fra Brabrand. Jeg har aldrig set en brændende container eller en scooterbande på rov. Til gengæld kom jeg ugentligt på eventyr i Bazar Vest og til børnefødselsdage med falaffel og tæpper på væggene.
Rejsefeberen kalder, så snart kalenderen giver lov. Indtil videre er det blevet til 25 lande på fem kontinenter. Min sommerferie blev brugt på at opleve Japan. Jeg lavede en blog. Find den her. Koden er japan.
Jeg har astma, ingen mandler, og mine tænder har været udsat for alt fra nakketræk til togskinner på grund af Engdalskolens største overbid. Til gengæld har jeg ikke haft en sygedag i tre år.
Som syv-årig mødte jeg mit første sort-hvide dilemma. Piger kunne ikke spille fodbold i Brabrand IF. De kunne gå til gymnastik. Sammen med et par veninder samlede vi det første pigehold. Senere blev jeg træner for Pigeraketten, der skulle få endnu flere piger i gang med fodbold. I dag oplever jeg aldrig en rynken på næsen over, at jeg spiller fodbold, men for bare ti år siden, var verden mere sort/hvid.
Jeg har ikke været i tvivl om, at både gymnasiet og Journalisthøjskolen har været de rigtige valg for mig. Ikke alle har det så nemt. I gymnasiet brugte jeg som "Elevambassadør" tid på at besøge folkeskoleelever og kvalificere deres valg om uddannelse, og i øjeblikket er jeg mentor i Røde Kors' Solskinsunge, der skal få flere unge fra Hasle Skole til at tage en uddannelse. Også de, hvis forældre ikke har en.
Efter gymnasiet, blev jeg ansat i en nystartet 0. klasse på specialskolen Stensagerskolen, Viby J. Sammen med en lærer fik jeg indført en forsøgs-ordning med iPads i undervisningen, og samtidig havde vi et Hr. Skæg læseforløb. Seks ud af otte elever blev i stand til selv at surfe rundt på YouTube og bruge læringsapps. De var vant til at sidde ved et Teletubbie-fjernsyn, så verden blev nuanceret med de nye redskaber. Den blev grå.